Formål: Formålet med holdet Familiehund, er at give et tilbud til dig, der har lyst til at træne hund men ikke har lyst til at målrette din træning efter et bestemt program. Nogle af vores hundefører bruger også holdet som et supplement til deres øvrige træning. Det vigtigste på holdet er, at du har det sjovt og hyggeligt sammen med din hund og de andre hunde og hundefører på holdet. Vi bestræber os på at sikre, at træningen er relevant, sjov og ikke mindst udfordrende for dig og din hund. De fleste øvelser vil også kunne trænes hjemme i stuen, i haven eller på jeres gåtur. På holdet træner vi hundens balance, at overkomme forskellige forhindringer, gå på forskelligt underlag, men også gængse ting som indkald, gå pænt, ro og meget mere. Der vil også være træning i Kildeparken/banegården, friluftsbadet og ved stranden i Hals. Tidspunkterne vil blive oplyst til træningen. |