Formål: Holdet henvender sig til dig som har lyst til træne en times tid søndag morgen med din hund. Formålet med holdet er at bygge videre på de færdigheder, som du og din hund har. At lære dig som hundefører, hvordan du gennem samarbejde og rettidig positiv belønning kan etablere en god kontakt mellem dig og din hund Alt efter hundens udvikling tilpasses øvelserne, så både du og din hund får succes med træningen. Vi træner hundens kropskontrol, det at være i ro og fravælge forstyrrelser, almindelig lydighed, så som sit, dæk, plads m.m. Vi arbejder med leg som et motivationsskabende redskab i træningen og vi går stadigvæk efter succeserne samt at det skal være sjovt og berigende at træne hund. |