Rallylydighed - Begynder

Formål:

Formålet med holdet er, at du får en generel introduktion til rallylydighed og de øvelser, der er knyttet dertil .

Rallylydighed stimulerer hunden både mentalt og fysisk og kan udover, at anvendes i træningsøjemed, også  bruges i hverdagen. Derudover skaber træningen et fantastisk bånd mellem dig og din hund.

I rallylydighed - begynder har vi fokus på at opbygge samarbejdet og forstærke samarbejdet mellem dig og din hund. Vi tester det løbende ved at inddrage forskellige forstyrrelser såsom legetøj, andre hunde og forskellige genstande i træningen.

På holdet vil du bl.a. opleve at arbejde med:

  • hvordan man starter og slutter en rallybane
  • regler for line/sele  
  • regler for berøring osv.
  • hvordan du skal læse et rallyskilt.
  • motorik og bagpartskontrol
  • vendinger og retningsskift
  • det naturlige flow i øvelserne
  • timing og rettidig belønning.

Der vil være fokus på hver enkelt hund og førers niveau.

Målgruppe: 

Holdet er  for dig, der gerne vil lære sporten at kende og videreudvikle samarbejdet med din hund.

Forudsætninger: 

For at kunne deltage på holdet er det en forudsætning at: 

  • din hund kommer når du kalder
  • din hund forstår belønningsprincippet (f.eks. sit = godbid/legetøj)

Det er en fordel, men ikke et krav, at din hund kender:

  • plads positionen
  • sid
  • stå
  • dæk

Forventninger:

Det forventes, at du 

  • hjælper med at rydde op efter endt træning
  • bidrager positivt til holdets dynamik 
  • træner forskellige positioner/øvelser derhjemme mellem hver træning. 
  • sætter tid af efter træningen, til at mødes i klubhuset til en snak om stort og småt, men også evt. udfordringer eller hvad der er gået godt
  • prioriterer at komme til træning hver gang
  • har et mål med træningen. 
  • melder afbud i god tid, hvis du er forhindret i at komme til træning(senest 1 time inden træningsstart).
  • kommer til tiden
  • har kontrol over din hund, hvis den ikke er i snor (dvs. ikke løber over til andre hundefører/hunde, hunden holder sig hos ejer, ikke tisser på banen osv.).
  • kan træne selvstændigt (at du kan træne øvelserne uden at der er en træner i umiddelbar nærhed)
  • har forståelse for, at ikke alle er på samme niveau
  • deltager aktivt og engageret i træningen 

Tidspunkt og sted:

Sommerperiode: Onsdag kl. 19-20.

Vinterperiode: Onsdag kl. 19-20.

Søndag, som backup, hvis der er dårligt vejr.

Antal deltagere på holdet:

8 hundefører med hund

Instruktør/instruktører: 

Christinna Jacobsen

Tilmelding:

Der er som udgangspunkt ikke løbende indtag på holdet.

Nyheder

Sponsorer