Formål: Formålet med holdet er at træne de øvelser, der er knyttet til DcH’s konkurrenceprogram i C-klassen. Det vil sige: - Lineføring
- Stå
- Sid
- Dæk
- Apport
- Spring
- Rundering
- Frit søg
Træner du lydighed, kan du deltage i konkurrencer, lokalt, i kredsen og på landsplan, men det er ikke et krav for at træne på holdet. Uanset om du vil træne for, at deltage i konkurrencer eller ej, så er træningen både sjov og mentalt samt fysisk udfordrende for både dig og din hund. Du kan bruge mange af øvelserne i det daglige, særligt lineføring, stå, sit og dæk. |
Målgruppe: Holdet er for dig, der har en hund, der gerne vil arbejde for og sammen med dig, og som har brug for at få brugt sine evner, både mentalt og fysisk. |
Forventninger: Det forventes, at du - hjælper med at rydde op efter endt træning
- bidrager positivt til holdets dynamik
- træner derhjemme mellem hver træning. Instruktøren oplyser fra gang til gang, hvilke øvelser, der skal trænes derhjemme. Øvelserne kan være forskellige fra hundefører til hundefører.
- sætter tid af efter træningen, til at mødes i klubhuset til en snak om stort og småt, men også evt. udfordringer eller hvad der er gået godt
- prioriterer at komme til træning hver gang
- har et mål med træningen.
- melder afbud i god tid, hvis du er forhindret i at komme til træning.
- deltager aktivt og engageret i træningen, herunder f.eks. at være figurant eller lignende.
|